Ribe Fritidscenter søger halassistent – se stillingsopslag / jobbeskrivelse her

31-08-2021

STILLINGSOPSLAG:

Kan du lide at færdes i et aktivt idrætsmiljø med foreninger, skoler, institutioner, motionister, og øvrige brugere? Så har du muligheden her.

Ribe Fritidscenter og Svømmebad søger en halassistent til ansættelse pr. 1. oktober 2021 eller efter aftale.

Ribe Fritidscenter indeholder 3 sportshaller, multisal, motionscenter, møde- og festlokaler, køkken og cafeteria.
Endvidere drifter Ribe Fritidscenter Ribe Svømmebad samt Ribe Hallen og Danhostel Ribe, som dog er bortforpagtet.

 

Som halassistent vil du have følgende hoved arbejdsområder:

  • Generelt servicering af alle centrets brugere.
  • Daglig klargøring og rengøring af vores faciliteter.
  • Opstilling og klargøring til vores arrangementer, fester m.m.
  • Håndværksmæssige reparationer og vedligehold (mindre projekter)
  • Vedligehold af vores udearealer (græsslåning, hække, bede, flisearealer m.m.)
  • Pasning af centrets cafeteria i samarbejde med køkkenet og de dertil knyttede unge ansatte*
  • Stillingen indebærer skiftende arbejdstider med arbejde både dag, aften/nat, weekend, samt helligdage, i henhold til aftalt arbejdsplan.
    *Særligt i forbindelse med aften og weekendarbejde vil jobbet indebære opgaver med ansvar for vores køkken og cafeteria -herunder ungarbejdere, ligesom der skal gøres opmærksom på at arbejdet vil være sæsonpræget.
  • Arbejdsstedet er primært Ribe Fritidscenter, men der kan også blive tale om opgaver på Ribe Svømmebad, Ribe Hallen, samt Danhostel Ribe.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund / uddannelse.
  • Har hygiejnebevis eller er indstillet på at tage dette.
  • Kan overblik, og kan arbejde struktureret og systematisk.
  • Har en god ordenssans.
  • Er serviceminded og vant til at kommunikere med kunder.
  • Har kendskab til forenings- og idrætslivet, og evne og lyst til at fungere sammen med frivillige foreninger/ledere.
  • Kan håndtere fleksible arbejdstider og bevare overblikket i pressede situationer.
  • Ser muligheder og ikke begrænsninger.
  • Kendskab til IT på brugerniveau.
  • Indsigt og erfaring med administrative opgaver på brugerniveau.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende, og til tider hektisk job, der vil indebære et tæt samarbejde med det øvrige personale og brugere.
  • En spændende arbejdsplads med gode kollegaer og godt humør.
  • En fuldtidsstilling, hvor der i perioder kan forekomme merarbejde, der godtgøres med erstatningsfrihed.

Du vil referere til centerleder Jørgen Th. Jepsen, men generelt indgå i teamet af fastansatte medarbejdere.

Løn efter kvalifikationer.
Lønmæssigt vil ansættelsen ske i henhold til aftalen mellem HI og KL. Du må gerne oplyse dine forventninger til løn niveau i din ansøgning. Stillingen forventes besat 1. oktober 2021 eller efter aftale.

Ansøgning, CV, foto og anden relevant information sendes til jtj@ribefritidscenter.dk

Ansøgningsfristen er fredag d. 17. september 2021, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 38.

Du er velkommen til at ringe til centerleder Jørgen Th. Jepsen, mobil 21 63 02 22 for yderligere information om stillingen.

Ribe Fritidscenter
Sportsvej 8, 6760 Ribe
www.ribefritidscenter.dk